Trafikken og vejrliget har slidt meget på ca. 6 km af rute 16, Hillerødmotorvejen. Derfor går Vejdirektoratet nu i gang med at udskifte det øverste lag asfalt i begge spor i henholdsvis nord- og sydgående retning.
Asfalten på de tre rampeanlæg på strækningen skal også udskiftes. Det drejer sig om rampeanlæg 9 (Farum C), 10 (Farum, Birkerød), samt 11 (Allerød, Vassingerød).
AnnonceArbejdsstrækningen begynder ved Fiskebækbroen og slutter ved overgangen til motortrafikvejen ved Allerød.
Arbejdet i nordgående retning begynder i dag den 8. juni og slutter den 10. juli 2009. Arbejdet i sydgående retning bliver udført fra den 7. august og slutter den 17. august.
AnnonceI forbindelse med arbejdet vil ramperne midlertidig være lukket, og der vil være skiltet med omkørsel til nærmeste rampe.
For at genere trafikken mindst muligt bliver arbejdet udført om aftenen/natten og i weekender.
AnnonceI forbindelse med arbejdet vil trafikken blive ledt over i modsatte retning med kun et spor i hver retning. Der vil være en hastighedsbegrænsning på 70 km/t på vejarbejdsstrækningen. Lokalt dog 50 km/t.
AnnoncePå grund af hastighedsnedsættelsen og reduktionen af antal kørespor fra to til et vil der være risiko for kødannelser.
Annonce