23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Lastbil Magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.

Vognmand provokeret af godskørsel på prøveplader

I en tid hvor finanskrisen bevirker, at krybberne er halv- eller heltomme, virker konkurrenceforvridning på ulovligt grundlag ualmindeligt provokerende.

Sådan oplevede vognmand Flemming Bonne fra Falster det i alle tilfælde, da han onsdag formiddag var ude for følgende oplevelse i Sydsverige:

”Da jeg drejede ind på rastepladsen Hasselbro ved Hör, godt 50 km nordøst for Malmø, fik jeg øje på en hvid, gammel dansk trækker fra Mister Trans ved Kastrup,” siger Flemming Bonne, som i første omgang troede, han kendte chaufføren bag rattet.

Men vognmanden erfarede, at han ikke kendte vedkommende, der angiveligt var polak, ligesom Flemming Bonne konstaterede, at bilen kørte på danske prøveplader.

”Bilen trak en polsk indregistreret trailer læsset helt op med jern,” siger Flemming Bonne, der blev så forarget, at han forsøgte at anmelde forholdet til svensk politi. 
[pic:14511]

Ingen politikontakt

Ifølge vognmandens opfattelse er det nærmest kriminelt at udføre godstransport på prøveplader.

”Jeg mener heller ikke, at der er nogen som helst forsikring, der dækker ved en eventuel ulykke, for ikke at tale om vægtafgift og så videre,” siger Flemming Bonne, som forsøgte at anmelde ulovlighederne til svensk politi.

Men efter at have ventet forgæves i telefonkø i 19 minutter, opgav vognmanden, som i øvrigt mener, at de svenske respons-tider nok er identiske med de danske.

”Jeg skulle videre, men kunne ikke lade være med at tage et par billeder af ulovlighederne, som jeg på flere måder mener er så grænseoverskridende, at det nærmer sig noget kriminelt,” siger Flemming Bonne.

Læs også artiklen "Ulovligt og farligt misbrug"



[add:145]

BREAKING
{{ article.headline }}
0.095|instance-web04