EU støtter alternativ til lastbiler
Der indsættes nu endnu et skib på ruten Bilbao/Zeebrugge, som er det første og største "Motorvej til søs"-projekt, som EU's Marco Polo Project støtter.
Samtidig øges det ugentlige antal sejladser i hver retning fra tre til fem, oplyser rederiet Transfennica, der etablerede ruten for halvandet år siden. Det tredje skib sættes ind på ruten 15. september i år.
Transfennica oplyser, at man fra og med i dag og indtil det nye skib indsættes, tilbyder en fragtpris på 450 euro (alt inklusive) for uledsagede standardanhængere på ruten.