23948sdkhjf

Jubilæums-show i Lyderslev

I denne weekend er der for 25. år i træk truckerstævne og kræmmermarked i landsbyen Lyderslev på Stevns.

Og det bliver med rekorddeltagelse, idet 210 lastbiler bliver lukket ind på arealerne, der ligger i tilknytning til den lokale idrætsforening.

»Der bliver fyldt helt op, og vi har biler på venteliste,« oplyser Jan Hansen, der står for lastbildelen i det store arrangement, som traditionelt involverer en stor del af lokalbefolkningen.

I de første mange år var der pladsproblemer, så der kun blev lukket 70-80 biler ind, men for et par år siden blev der lagt et yderligere areal til festpladsen, og siden har antallet af lastbiler været stigende. Sidste år deltog således 186 biler.

Pladsen er åben lørdag og søndag fra kl. 10.00 til kl. 01.00, og mandag (2. pinsedag) fra kl. 10 til 18. Jan Hansen forventer dog, at de fleste chauffører forlader pladsen med deres lastbiler efter præmieoverrækkelsen søndag eftermiddag.

[add:145]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125