Danmarkspremiere på Vestfyn Trækker
Sunds Maskinfabrik A/S lancerer et nyt program i værktøjskasser, skabe til brandslukkere og puffere til trailere. Det nye program vises for første gang på Vestfyn Trækker i den kommende weekend.
»Vi har i mange år haft forespørgsler på netop denne type produkter, men har først for nylig fundet en leverandør, der lever op til vores kvalitetskrav. Vort valg faldt på den Italienske producent DAKEN, og vi har fået agentur for Danmark, Norge og Sverige,« fortæller salgschef Erik Lorentzen, Sunds Maskinfabrik.
I forbindelse med lanceringen af det nye program opretter Sunds Maskinfabrik en webshop, så kunderne nemt og hurtigt kan bestille de nye produkter. I forbindelse med oprettelse af webshoppen vil der også være mulighed for at bestille reservedele og tilbehør til firmaets tanke.
»Vi forventer os meget af det nye tiltag og vil udvide programmet i takt med efterspørgslen,« siger Erik Lorentzen.
[add:131]