En 23-årig chauffør fra Køge slap med livet i behold, da hans fragtbil fra transportfirmaet GLS i går eftermiddag brød i brand på Vestmotorvejen ved Ringsted og udbrændte totalt, skriver Ekstra Bladet.
»Chaufføren havde opdaget en brand, som var opstået i motorrummet. Han besluttede sig for at køre ind i nødsporet, hvorefter han ringede 112 og sagde, at han var sluppet ud, men at hans bil var i gang med at udbrænde,« fortæller politiet til avisen.
AnnonceBranden påvirkede den øvrige trafik, og flere bilister tøvede med at passere vognen, hvorfra der kom en kraftig, sort røgudvikling. Vejen var en kort stund spærret, men trafikken blev hurtigt normal igen.
AnnonceÅrsagen til branden kendes endnu ikke.
[add:154]
Annonce