Nyt lastvognsanlæg
Titan Lastvogne A/S indvier 1. maj et nyopført og topmoderne lastvognsanlæg i transportcenteret Cargo Syd i Nr. Alslev på Falster.
”Bygningerne i Nykøbing Falster var efterhånden blevet noget anløbne, og placeringen var heller ikke så hensigtsmæssig, nu hvor modulvogntogene har holdt deres indtog. Derfor begyndte vi for et par år siden at se os om efter et sted at placere et nyt, moderne lastvognscenter,” siger administrerende direktør Jens J. Jeppesen fra Titan Lastvogne.
Valget faldt på Transportcenteret i Cargo Syd, dels på grund af den gode beliggenhed lige ved motorvejen, og dels fordi centeret allerede er godkendt til, at man må køre dertil med modulvogntog.
Guldagers nye bil
”Endelig var det vigtigt for os at komme til at ligge et sted, hvor vi både kunne servicere lastvogne og busser fra lokalområdet, som vi har lang tradition for, samt at have mulighed for at tilbyde servicering af eksportvogne, der kører til og fra det europæiske kontinent. Med den valgte beliggenhed imødekommer vi begge ønsker på den bedst mulige måde,” tilføjer Jens Jeppesen, der glæder sig til at vise det nye anlæg frem for kunder og leverandører ved indvielsen den 1. maj.
Der er åbent hus på Cargovej 1 mellem kl. 12 og 16, og udover lidt godt til ganen vil der være flotte Volvo lastvogne at kigge på, bl.a. Henrik Guldagers helt nye showbil og en Volvo VT 880 bygget til det amerikanske marked.
[add:38]