23948sdkhjf

Miljøhensyn og billig arbejdskraft

Fredagens artikel "Venstre vil have fri cabotage" har fået

Hans E. Kratholm Rasmussen, Holstebro til at sende denne kommentar:

"Det er dog frygteligt, så grønne regeringspartierne er blevet, i hvert fald når det gælder om at skaffe billig arbejdskraft til deres kærnevælgere. Helt anderledes forholder det sig dog, når man sender en tom flyvemaskine til Portugal efter en minister, eller en tom ministerbil til Fyn efter et jagtgevær.

At inddrage miljøhensynet i debatten om fri cabotage er under alle omstændigheder helt hen i vejret, og må enten bunde i uvidenhed om de faktiske forhold, eller ren og skær retorik.

En eksportbil vil aldrig forlade landet, uden først at have fået læs. Typisk holder østbilerne i dagevis rundt omkring på rastepladser, i industrikvarterer og hos speditørerne, hvilket selvsagt heller ikke er godt for miljøet. Det behøver man bare at kaste et blik på omgivelserne for at konstatere.

Alt hvad jeg får ud af Anne E. Jensens indlæg er, hvad jeg i forvejen vidste, at regeringen reelt ikke ønsker at gøre noget ved transportbranchens problemer.

I og for sig er det ligegyldigt hvilke regler man opstiller, når regeringen alligevel ikke ønsker at sætte de nødvendige kontrolfunktioner bag. Finanspolitikken styres i dag af de store pengetanke, hvortil visse speditører også kan henregnes, og hensynet til deres ønsker vejer langt tungere end hensynet til vognmænd og chauffører."

Hans E. Kratholm Rasmussen
Møllevej 17
7500 Holstebro

[add:152]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062