”Jo, vi har været nødt til at sluge en stor kamel, når vi er indstillet på, at frygten for såkaldt social dumpning blandt chauffører må vige for miljøhensynet,” siger Venstres gruppeformand i EU-parlamentet, Anne E. Jensen.
Som omtalt i artiklen ”Venstre vil have fri cabotage”, der blev bragt her på siderne i fredags, vejer miljøbelastning og spild af ressourcer ved kørsel med tomme lastbiler tungere end begrundet eller ubegrundet frygt for, at østeuropæiske vognmænd overtager national kørsel i de gamle EU-medlemslande.