23948sdkhjf

Det er skandaløst

Hans Hougaard, Fredericia, kommenterer artiklerne om Kim Johansen og hans chauffører, samt Christians Jensens kommentar fra i går:

"Jeg er enig med Christian Jensen i hans betragtninger vedr. Kim Johansen-chaufførens historier. Det er skandaløst!

Men jeg har også svært ved at se, hvad det er for en reaktion, Chr. Jensen efterlyser ? Vi kan da godt udtrykke vores indignation over de vilkår, hvorpå danske og udenlandske chauffører konkurrerer om jobs, men det er jo ikke et grundlag, man kan retsforfølge på. Man skal jo kunne bevise, at der har fundet en lovovertrædelse sted, før man har en sag.

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at alt det lort, der har været bragt om Kim Johansens måde at drive forretning på, er helt rigtigt. Faktisk tror jeg ikke engang, det slår til – virkeligheden er sikkert en tand værre, hvis man kunne få alt for dagens lys. Men han er bare langt fra den eneste.

Det er altså ikke kun salgsprisen, der er under pres fra de frie markedskræfter udefra. Det er hele den danske overenskomstmodel også.

Der er simpelt hen så mange muligheder i forhold til at ”liste” billig arbejdskraft ind ad bagdøren, og få anbragt den bag et rat, at det bliver en kolossalt ressourcekrævende opgave at forfølge det.

Med den nuværende lovgivning til rådighed, og de forhåndenværende ressourcer, er jeg alvorligt bange for, at såvel den udøvende som den dømmende magt reelt set har givet op – kastet håndklædet i ringen. Ikke officielt naturligvis, men i praksis.

Mit bedste bud på en forklaring på, hvad der foregår, er, at man i flere led opad i systemet har sat kikkerten for det blinde øje, og så lader reglen herske om, at den stærkeste overlever.

På helt, helt overordnet plan, var et af de vigtige formål med den seneste EU-udvidelse, at noget af den velstand, der findes i Vesteuropa, skulle flyde over mod Østeuropa.

Det er jo i virkeligheden dét, der sker, hver gang f.eks. en makedonsk chauffør kører en cabotagetur i Danmark – og det sker uundgåeligt på bekostning af en dansk chaufførs indtjening.

Svært bange

Det der teoretiske bavl med, at ”det er ikke vores levestandard, der skal ned – det er deres, der skal op” … glem alt om det! Det er begge dele, der skal ske – og den udligningsproces gør selvfølgelig umanérligt ondt på os.

Jeg er svært bange for, at det er en udvikling, man umuligt kan stoppe. Det er som at ville bremse et godstog ved at sætte foden ud.

I mine øjne ser fremtiden for chaufførfaget i Danmark til ”traditionelt dansk lønniveau”, meget, meget tvivlsom ud. Der er simpelt hen alt for mange, der kan stille med en lastbil og en chauffør til fast betaling på 60 EUR pr. dag. Politiet har slet, slet ikke ressourcerne til at tage den udfordring op, og jeg har som sagt mine alvorlige tvivl om, hvorvidt man fra politisk hold har en reel hensigt om at forsøge at stoppe den udvikling, der raser hærgende henover det danske chaufførerhverv.

Den tid er for længst forbi, hvor man kunne se Danmark som et isoleret område. De åbne grænser er slået igennem på godt og ondt, og hvis danske transportører skal kunne konkurrere, skal de have adgang til arbejdskraft til samme løn som konkurrenterne.

Og konkurrenterne er bosiddende i hele Europa. Hvis man ikke kommer til den erkendelse, er det ikke kun chaufførerhvervet, der er uddøende i Danmark – så er det både chaufførerhvervet OG transportørerne.


Hans Hougaard
Slåenvej 22
7000 Fredericia[add:127]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094