»Det lyder fuldstændig usandsynligt. Den historie er langt ude.« Sådan sagde vognmand Kim Johansen, da vi ringede ham op for at få hans kommentar til udtalelserne fra Srdjan Trajkovic, der i knap to år kørte pendulfart mellem Kastrup og Billund og i realiteten boede i sit førerhus.
Men da Kim Johansen blev konfronteret med oplysningen om, at Lastbil Magasinet er i besiddelse af omfattende dokumentation omkring Srdjan Trajkovic´s arbejdsforhold, gik den danske vognmand i gang med at undersøge sagen nærmere.