Otte nye Scania´er til Eurotrucking
Finanskrisen betyder, at der er længere mellem de gode ordrer i transportbranchen, end der plejer at være, og derfor er Nyscan også ekstra glade for at have leveret hele otte nye Scania lastbiler til den danske vognmandsforretning, Eurotrucking, oplyser Nyscan.
De otte lastbiler er af typen Scania R500LB8X2/4HNBH47 med den nye V8 motor, der lever op til Euro 5 normerne. Bilerne skal køre på biodiesel, og er hastighedsbegrænset til 85 km/t, for at opnå den bedste brændstoføkonomi.
»Det er et vigtigt mål for os at køre miljørigtigt, blandt andet har vi vores eget biodiesel tankanlæg i vores afdeling i Sverige. Scania er længere fremme på det område, end de øvrige, derfor blev det dem i denne omgang,« siger vognmand Kenneth Petersen fra Eurotrucking.