Første vinder fundet
Med et brændstofforbrug, der var seks procent bedre end nr. to og næsten 24 pct. bedre end den dårligste deltager, blev Ole Sørensen fra Middelfart en sikker vinder af første afdeling af Volvos landsdækkende brændstofkonkurrence Super Eco Driver.
De 16 deltagere blev først sendt ud på en prøvetur på den 22 km lange strækning ved Fredericia, hvor de kunne lære ruten at kende og blive fortrolige med de helt nye Volvo FM 430 4x2 trækkere, der kørte med 3-akslede Krone trailere læsset til 31 ton totalvægt.
Efter et brændstofkursus på en time blev deltagerne sendt ud på ruten for anden gang, og denne gang var det alvor. Deltageren med det laveste forbrug på denne tur blev samlet vinder og kvalificerede sig til Danmarks-finalen i september.
»Med en forskel på over 24 % mellem den bedste og dårligste deltager, kan vi konkludere, at det kan være en rigtig god investering for en vognmand at fokusere på brændstoføkonomisk kørsel«, siger markedskommunikationschef Peter Andersen, Volvo Lastvogne Danmark.
[add:147]