23948sdkhjf

Hvor er modulvogntogene?

Hans E. Kratholm Rasmussen kommenterer SF´s nej til modulvogntog i Århus og de seneste dages kommentarer:

Jeg er stort set enig i de indlæg kollegerne er kommet med. Men jeg får lyst til at tilføje, at hvis bare 10 % af det gods, der nu transporteres på lastbiler, skal over på banen, vil det kræve en fordobling af banens kapacitet.

Det ændrer naturligvis ikke ved, at der er en miljøgevinst ved at anvende banen over meget lange strækninger. En fornuftig miljømæssig løsning på transportproblemerne kræver efter min mening, at begge parter lægger følelser og ideologi til side og tager beslutningerne ud fra kolde facts.

Til de kolde facts kan jeg bidrage med en lille betragtning: En stor del af den lastbiltrafik Dorthe Laustsen, SF, oplever som et problem i Århus, er netop et resultat af, at meget gods går ad søvejen. For at holde skibene sejlende, er man næsten nødt til at fylde lidt gods i dem, og det kræver lastbiler. I øvrigt forstår jeg ikke at modulvogntogene er så stort et problem for lige netop Århus.

I et TV-indslag om Dorthe Laustsens udspil, havde fotografen ikke fanget et eneste modulvogntog. Og hvordan mon det lige kan være? Jeg gætter på, at der har været så få af dem, at end ikke den mest tålmodige fotograf har haft tid til at vente på, at der kom sådan et forbi.

Hans E. Kratholm Rasmussen
Møllevej 17
7500 Holstebro
[add:145]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063