23948sdkhjf

Nye drivliner fra Volvo

Volvo Trucks lancerede i januar verdens stærkeste lastbil – den har et effektudtag på 700 hk, og nu fornyer Volvo hele sit udvalg af drivliner.

Resultatet er mere effekt, op til tre procent lavere brændstofforbrug og væsentligt lavere emissioner, oplyser Volvo.

»Vi arbejder løbende på at tilbyde produkter, som giver kunderne en større indtjening og reducerer deres omkostninger,« fortæller Ricard Fritz, chef for strategisk planlægning hos Volvo Trucks. »Vores nye drivliner med kraftfulde, økonomiske og driftssikre motorer, Volvo I-Shift og motorbremsen VEB+ gør det muligt for chaufføren at opretholde en højere gennemsnitshastighed og få mere fra hånden på kortere tid. Samtidig er brændstofforbruget betydeligt lavere.«

Dækker alle varianter

Fornyelsesprogrammer dækker alle varianter af Volvo Trucks’ 7-, 11- og 13-liters motorer, som nu fås i Euro 5-versionen. En række tekniske forbedringer med fokus på optimeret forbrænding og en ny SCR-katalysator har gjort det muligt at kombinere større effekt med færre emissioner og et lavere brændstofforbrug.

I 11- og 13-liters motorerne er der sket en støjreduktion på 2 dB i tomgangskørsel, hvilket er en væsentlig forbedring. Samtidig er Volvos populære I-Shift gearskiftesystem blevet yderligere udviklet og omfatter en række funktioner, der bidrager til et lavere brændstofforbrug og en større kørekomfort.

[add:120]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.069