En vognmand fra Københavns-området har fået frakendt sit kørekort betinget og desuden fået en bøde på 13.000 kroner for overtrædelser af køre- og hviletidsbestemmelserne. Men faktisk kunne det være gået langt værre.
Vognmanden blev nemlig frikendt for to af i alt otte forhold, blandt andet fordi det lykkedes at bevise, at tachografen især ved mange start og stop viser forkert. Derfor fik vognmanden »rabat«, idet anklageren oprindelig ville have vognmanden frakendt kørekortet ubetinget.