»Inden for de seneste to måneder er henvendelserne fra fyrede chauffører steget voldsomt, og det går desværre rigtigt stærkt derude – beskæftigelsen er stærkt faldende.«
Det siger forhandlingssekretær Jørgen Aarestrup Jensen, 3F Transportgruppen, om den stærkt stigende ledighed blandt godschauffører. Der foreligger endnu ikke konkrete tal på, hvor stor stigningen har været i de seneste måneder, men 3F´s A-kasse er nu ved at få udarbejdet en specifik oversigt, der kun vedrører chaufførerne indenfor godstransport og de tungere biler.