Ringsted Kommune har nu meldt de to udenlandske chauffører, der som omtalt i sidste uge hældte dieselolie direkte ud i kloakken på en parkeringsplads i Ringsted, til politiet.
Det er sket efter, at det er lykkedes kommunen at identificere en væsentlig del af nummerpladen på den udenlandske lastbil, så politiet har noget konkret at gå efter. Nummerpladen blev identificeret efter, at Lastbil Magasinet havde sendt billedet til kommunen.