23948sdkhjf

Nytårsudtalelse fra DTL

Dansk Transport og Logistik (DTL) har udsendt følgende nytårsudtalelse:

"Sidste halvdel af 2008 blev en udfordring for mange danske transportvirksomheder. I DTL mener vi, at vi nok skal frem til 2010, før de lysere tider kommer.

Når der tales om nedgang rundt omkring, skal vi ikke glemme, at vi kommer fra et meget højt aktivitetsniveau i branchen, hvor mange havde problemer med at rekruttere chauffører, og hvor der var lange leveringstider på nye lastbiler. Nu er der så sket en meget hurtigt ændring i den samlede økonomi, og det smitter selvfølgelig også af på de danske transportvirksomheders aktivitetsniveau. Det gælder især aktiviteter, der er relateret til bygge og anlæg.

Vi tror i DTL på, at de økonomiske hjælpepakker, som en række lande, herunder Danmark, har iværksat langsomt, men sikkert, vil føre til, at vinden vender i transportbranchen.

Jeg ser tilbage på 2008 som et godt år for dansk transport, samlet set – og ser på 2009 som et år med større økonomiske udfordringer end normalt.

Danske transportvirksomheder viste deres dygtighed og effektivitet i 2008, hvor de i høj grad var medvirkende til, at dansk økonomi i årets første halvdel kunne have tryk på kedlerne. Og for DTL kan jeg med glæde sige, at vi fik en række politiske sejre hjem til branchen – som DTLs medlemsvirksomheder enten kan mærke positivt på pengepungen eller mærke pga. mindre administrativt bøvl i hverdagen.

I 2009 venter der så nogle endda meget store politiske slag for DTL og den transportbranche, som vi repræsenterer. Det vil i særdeleshed handle om at kæmpe imod politikeres og organisationers ønske om at påføre de danske og europæiske transportvirksomheder flere og højere afgifter, og det er især i en tid som denne ikke det, vi har brug for, hvis vi ønsker et stærkt dansk transporterhverv, som skal dække samfundets transportbehov.

2009 står også i klimaudfordringernes og i infrastrukturens tegn.

DTL vil vise, at grøn transport også er effektiv transport, og vi vil bidrage med vores ideer til de endelige politiske beslutninger. Det gælder bestemt også på infrastrukturområdet, hvor der i regeringens foreløbige plan ikke er sat nok penge af til de forbedringer, som skal igangsættes i de næste mange år. En af DTLs opgaver bliver at overbevise Folketinget om, at en investeret krone i infrastruktur kommer flere gange igen, og at infrastruktur-udbygningen skal prioriteres højere, end den er blevet det i regeringens plan.

Jeg vil gerne på DTLs vegne ønske DTLs 3.000 [add:145]medlemsvirksomheder, politikere, embedsmænd, samarbejdspartnere og pressen en glædelig jul og et godt nytår."

Jørgen Egeskov Jensen, formand

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14