En grisetransport væltede i begyndelsen af sidste måned på Sprogø, og blokerede dermed den vestgående trafik over Storebæltsbroen en hel eftermiddag, hvor Vest- og Østdanmark dermed var afskåret fra hinanden.
Lastbilen var læsset med 211 svin, hvoraf en stor del måtte aflives.
Årsagen til ulykken var, at et fordæk eksploderede. Det medførte, at transporten kom i slyng, ramte autoværnet, og derefter væltede.