”Når Erik Mortensen, som kører for Carlsberg i København, netop er frifundet, selv om han havde ni klip i kørekortet, er det et krystalklart eksempel på, at chaufførernes retssikkerhed er væk,” siger forsvarsadvokat Jacob Forman.
Advokaten mener, at hvis Erik Mortensens sag ikke var blevet behandlet i Glostrup byret, hvor domsmænd i samarbejde med en fornuftig dommer havde behandlet spørgsmålet, havde chaufføren i dag stået uden kørekort og arbejde - vel at mærke på et grundlag, der ikke længere hænger sammen med den færdsels-retslige straffelov, der ellers gælder alle andre.