Justitsminister Lene Espersen mener, at kontrollen med udenlandske lastbiler foregår på lige vilkår med kontrollen af danske biler – og at der dermed ikke bliver gjort forskel.
Det fremgår af et svar fra ministeren til Folketingets Retsudvalg, der har spurgt Lene Espersen, om der foretages en særlig målrettet kontrol af udenlandske lastbilers overholdelse af køre- og hviletidsbestemmelserne – eller om der rent faktisk kontrolleres forholdsvis færre udenlandske biler end danske.