Et ukendt antal chauffører og vognmænd har tilsyneladende problemer med deciderede fejlvisniger af tiden i deres tachografer, hvor displayet viser et, mens den registrerede tid på printerstrimlen er en anden, sådan som vi senest omtalte i fredags.
Vognmand Jens Rise, P. Rise ApS i Sønderholm ved Nibe, har således konstateret, at virksomhedens 15 Stoneridge-tachografer i lige så mange biler, stjæler syv-otte minutter hver, eller 112,5 min. tilsammen om dagen.