23948sdkhjf

Chauffører og vognmænd blokerer Danmark

Siden i går, søndag eftermiddag, har flere grænseovergange og større havne været lukkede, som følge af godt 1.000 chauffører og vognmænds blokader.

Ud over Padborg, drejer det sig om udenrigs-færgerne fra Helsingør, Grenå og Frederikshavn.

Skuffet over justitsministeren

”For nøjagtig et år siden lovede justitsminister Lene Espersen, at ville se på flere spørgsmål her i blandt det rimelige i de såkaldte ”dummebøder”, som flere af os har fået for fejlindtastninger på vores tacografer,” siger blokadegruppens talsmand, eksportchauffør Per Thuesen, Frederikshavn.

”Ministeren holdt ikke det løfte, og har heller ikke set på 45 timers reglen i forbindelse med vores weekend-hvil,” siger eksportchaufføren, som har svært ved at skjule sin skuffelse og irritation.

Siden reglen trådte i kraft, har chaufførerne ikke haft mulighed for at flytte deres biler én meter lørdag og søndag, uden at begå lovbrud. Så hvad gør de, når vognene skal til service, eller byttes ud med andre?

”Det er lige så uholdbart, at politiet kan knalde os for halve eller hele års gamle forseelser, under en virksomhedskontrol, der i værste fald betyder, at vi på stedet mister vores kørekortet og vores indtjeningsmulighed,” siger Per Thuesen. ”Hvor gerne vi end vil, kan vi ikke leve med loven, som den er.”

Kør efter reglerne    

Per Thuesen beklager over for de mange, der uforskyldt får fletningerne i postkassen som følge af aktionerne, men han kan ikke se andre muligheder.

"Hvad kan vi ellers gøre, når vi 117 gange har gjort opmærksom på de samme problemer? Samtidig har vi gang på gang påpeget, at 30 % af vognmændene underbetaler deres folk, selv om det ifølge
vognmandstilladelserne, er lodret ulovligt,” siger Per Thuesen.

Blokadegruppen agter at fortsætte de igangsatte afspærringer så længe det er nødvendigt, hvilket vil sige indtil der kommer gang i dialogen mellem gruppen og politikerne, og sidstnævnte gør alvor af de nu ét år gamle løfter.

”Om nødvendigt fortsætter vi julen over” siger Per Thuesen, som kan glæde sig over, at valgkampen har givet den bedst mulige timing.  [add:4]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062