Svar fra Bent E. Højhus
Vognmand Bent E. Højhus, Ringkøbing svarer her på de kritiske debatindlæg, der var her på siden i går i forbindelse med hans forslag om "lang juleferie". Bent E. Højhus skriver:
"Vedr. Hans E. Rasmussens og Mark Kristensens indlæg den 23. oktober:
Til Hans E. Rasmussen - hvis du har læst mit indlæg, har du også læst, at jeg vil offentliggøre de regler, jeg synes, der gør dette erhverv næsten umuligt at arbejde med mere, her på lastbilmagasinet.dk senere.
Vi lever i et frit land, og alle har ret til deres mening, hvis du mener, det er ok, at alle biler i Danmark skal køre med hvide plader, så er det din mening.
Jeg ønsker på ingen måde ændringer i køre-hviletidsreglerne, som de er i dag, og vi skal aldrig tilbage til "de gode gamle dage", som du skriver. Vi vil bare have forhold og lighed i loven, så vi får den ro, der skal til, for at vi kan passe vores arbejde uden risiko for at gå fra hus og hjem på grund af bagateller, der ikke har noget med trafiksikkerhed at gøre, det er alt.
Til Mark Kristensen - jeg forstår godt dine bekymringer, vi har alle udgifter, og vi har alle vores familie at tænke på, det er jo netop derfor, vi nu er nødt til dette tiltag. Ikke engang vores retssikkerhed har vi tilbage, politiet kan udføre virksomhedkontrol, hvor alle skiver ses igennem for et år, finder de bare 6 skiver med småfejl, som ikke behøver have noget med trafiksikkerhed at gøre, så har du ingen kørekort mere, men en kæmpebøde, hvordan skal du så forsørge din familie.
Ingen tror på, at vi skal holde helt til jul, men er det nødvendigt for at få ordentlige arbejdsvilkår, så mener jeg, vi er nødt til det."
[add:4]
Venlig hilsen
Bent E. Højhus
Islandsgade 11
6950 Ringkøbing