23948sdkhjf

Har skatteministeren mistet fornuften?

Vognmand Christian Jensen, Frederikshavn, kommenterer tankerne om at ændre på chaufførernes udefradrag:

"Jeg må give Morten Lindbo 100% ret i, at det er farligt og afslørende snæversynet, når skatteministeren åbenbart pusler med tanken om at pille ved chaufførernes udefradrag.

Har denne, af den midtjyske jordnære og vanlige så logiske tankegang rundne skatteminister, da total mistet fornuften?

Forslaget strider i al sin enkelhed mod dagens altoverskyggende emne: Mangel på duelige danske chauffører.

At der skulle være nogen undskyldning i, at andre grupper uberettiget hægter sig på en aldeles berettiget genekompensation for chauffører, er absolut ikke udtryk for, at studenterhuen trykker skatteministeren.

I samme forbindelse må jeg også give Jørgen Christenen fra 3F ret i, at det ikke fremmer afhjælpningen af manglen på duelige, danske chauffører.

At 3F så tilsyneladende faldes i ryggen af LO i samme sag, må vel give stof til eftertanke hos 3F.

Når det så er sagt, så må jeg sige til Morten Lindbo, DTL, at nu må det så være nu, at vi i fællesskab skal blive enige om at tage de nødvendige midler i brug for at gøre en aldeles virkeligsforflygtiget skatteminister det klart, at det ikke går.

[add:4]

Til Jørgen Christensen og medlemmer vil jeg sige følgende:

Hvis ikke en sådan meddelelse om forringelse af jeres velfortente rettigheder kan få jer til at stoppe forretningen Danmark, så bliver det vanskeligt i fremtiden at finde argumenter for en lignende aktion.

Jeg ville have fuld forståelse for mine chaufførers deltagelse i en sådan, vel at mærke under ordentlige tilrettelagte former og klart formulerede mål og krav.

Christian Jensen
Nordvej 12
9900 Frederikshavn

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062