23948sdkhjf

Lukket for lastbiler

Hensynet til vejarbejdernes sikkerhed betyder, at Vejdirektoratet er nødt til at lukke et stykke af Roskildevejen ved Vipperød for køretøjer bredere end 2 meter og højere end 3,5 meter, oplyser Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet er i øjeblikket i gang med en reparation af broen, som fører Holbækmotorvejen over Roskildevejens vestlige gren. I den forbindelse er der stillet et stillads op på broens sydside, og fra midten af august har frihøjden under broen været nedsat til 3,5 meter.

Skiltningen på stedet er blevet skærpet af flere omgange, men alligevel har der været en lang række episoder, hvor chauffører i for høje køretøjer har ignoreret skiltene og skabt farlige situationer for stilladarbejderne og de øvrige trafikanter.

[add:4]

»Vi prøvede først at skærpe skiltningen, men da det ikke hjalp, har vi i samråd med Holbæk Politi og Holbæk Kommune besluttet at indsnævre vejen midlertidigt, så for store køretøjer ikke kan komme igennem,« siger broingeniør Vibeke Wegan fra Vejdirektoratet.

Indsnævringen af Roskildevejens vestlige gren ved Vipperød vil vare ved nogle uger frem.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063