Let adgang til data fra tachografen
Ved hjælp af chaufførens førerkort eller en nøgle kan vognmanden nu let og hurtigt få adgang til alle data fra bilens tachograf.
Det er FDE, der tilbyder denne service via systemet DAKO. Adgangen foregår via terminaler rundt om i landet:
Hos Statoil er der opstillet terminaler i Frederikshavn, Himmerland Vest, Padborg, Nyborg og Tappernøje, og desuden er der terminaler hos Q8 på Transitgården i Padborg, DTC Vejle og Skandinavisk Transportcenter, Køge.
I Tyskland er der opsat 85 terminaler forskellige steder i landet. I Østrig findes terminalerne foreløbig to steder.
Adgang til alle data
Alle stationerne har touch screen. Det betyder, at betjeningen er enkel og ligetil. Chaufføren bruger sit førerkort eller en nøgle, som kopierer data fra tachografen i førerhuset til terminalen, der hvor den nu befinder sig – og videre til FDE’s DAKO-server, hvor alle oplysningerne derefter er sikkert opbevaret.
Efterfølgende har vognmanden – fra en hvilken som helst internetopkoblet pc – til enhver tid adgang til alle virksomhedens køre-hvile-tids-data. Vognmanden kan udskrive rapporter efter ønske: Aktivitet pr. chauffør, overtrædelser, 1-dags aktiviteter og advarsel om snarlig download.
Abonnement
Underdirektør Kim Høi, FDE, oplyser, at der allerede er mange vognmænd, der har valgt at tilslutte sig den abonnementsordning, som FDE tilbyder: Et opstartsgebyr på kr. 1.250,00 og et årligt abonnement på kr. 500,00 – plus et fast beløb pr. bil.[add:85]