Debat: Nu må det være slut med Tommy Bob
Helle Jensen, Randers har sendt denne kommentar til sagen om Tommy Bob Axelsen:
"Kan det være rigtigt, at en mand som Tommy Bob Axelsen skal have lov til at køre den ene forretning i sænk efter den anden, det er jo også mange familier, som mister rigtig mange penge.
Vi er en af dem. Min mand har over 100.000 kr. til gode, hvoraf noget af det er den sidste løn, han ikke ville udbetale.
Jeg har set hans hus (selvfølgelig i konens navn, da han jo er gået konkurs flere gange) - der mangler IKKE noget, og det er lige blevet renoveret, og så kan man jo spørge om for hvis penge.
Tillige læste jeg her, at han skylder skat mellem 2 og 3 millioner kroner. Hvordan kan det så lade sig gøre? For 2 år siden gjorde vi opmærksom på til Skat, at han ikke havde indberettet noget.
Min mand er nok også en af dem, der er i tvivl, om han får noget, på trods af at han gik til 3F, da han havde fået den første løn. De mente, at han skúlle blive der, for så var det nemmere at få pengene fra Tommy, vorherre bevares.[add:93]
Nu venter vi så også på, at det bliver d. 27 september, så han kan komme i retten, men det bliver vel også bare udsat den her gang.
Så efter MIN mening skal Tommy Axelsen ikke have lov til at være med i noget som helst firma, hvilket han jo nok desværre er allerede."
Helle Jensen
Udbyhøjvej 318
8900 Randers