23948sdkhjf

Debat: Stop hetzen

Anne-Dorthe Hjort, Haslev har sendt dette indlæg til debatten om klip i kørekortet:

"Jeg kan fuldt ud tilslutte mig, at der må gøres noget for at stoppe den hetz, der er imod danske chauffører.

Jeg er overbevist om, at loven om klip i kørekortet ikke havde fået den opbakning den fik, hvis befolkningen havde vidst, at den ville blive brugt, som den gør.

Det er ikke rimeligt, at man f.eks. får 2 klip i kørekortet og skal op til en ny køreprøve, fordi man i lastbil kører 73 km op ad Geels Bakke (ved København), hvor der er skiltet med 70 km, og at man, hvis man ikke kan holde mere end 50 km, skal benytte krybesporet.

Der er ikke sket nogen skade, man var bare ikke stedkendt, så man var ikke klar over, at man var i Storkøbenhavn!

Jeg kalder det BONDEFANGERI, har det noget med trafiksikkerhed at gøre?

Det koster mange penge at tage kørekort igen, og det mest groteske er, at de 2 klip stadig efter bestået køreprøve hænger der i 3 år.

Plejer det ikke at være sådan, at man er renset, når man har udstået sin straf?

Som chauffør er det ikke kun ens arbejde, man mister, hvis man intet kørekort har, men man kan heller ikke køre privat, altså risikerer man også at måtte sælge hus og hjem, for man vil ikke være i stand til at transportere sig selv og sin familie.

[add:38]

Nu er vi gået for vidt i vor hetz imod lastbilerne.

Men se på hvilke lastbiler, der efterhånden kører på de danske veje, det er udenlandske vogne, og de danske vogne, der er, har tyske chauffører, for de kan sendes hjem, hvis de bliver taget i overtrædelser.

Vi skal have ordentlige og rimelige regler for vore chauffører."

Anne-Dorthe Hjort
Nysøvænget 3
4690 Haslev

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063