Debat: Så vågn da op, 3F
Fredagens debatindlæg fra Hans J. Hansen: "Thuesen får svært ved at finde en partner" har fået Søren Holm Jensen, Hjørring til at sende denne kommentar:
"Hans J. Hansen, Aabenraa mener åbenbart, at vi har en god overenskomst mellem ATL og 3F.
Jeg har ærligt talt lidt svært ved at se det gode i den. Har vi som eksportchauffører f.eks. mulighed for at arbejde lidt mindre?
Ja, selvfølgelig har vi det, men så skal konen have et godt lønnet job, ellers er det økonomiske fundament da væk.
En anden detalje er: Tag den eksportbil, som kommer hjem med 10 udkøringer, så kan du køre hele dagen i røven på fragtmanden, losse de samme steder, du får bare lige nøjagtigt 100 kr. mindre i timen for dit arbejde. Hvis ikke det er grinagtigt, så er det da konkurence- forvridning.
Jeg er selv en af dem, som er flygtet fra 3F. Jeg føler, at man har mistet fornemmelsen for chauffør-erhvervet, man sender "FAGBLADET", hvori man selvrosende fortæller om, at nu har man skaffet en russisk landbrugsmedhjælper hans overenskomstmæssige løn.
Samtidig bliver en tidligere kollega, som gik ledig, bedt om at søge et job ved en vognmand, som er kendt vidt og bredt for at køre på lokumsaftaler, ellers vankede der sanktioner fra 3F. I øvrigt gik vognmanden på røven kort efter, for gud ved hvilken gang.
Mit eneste råd til 3F: Vågn da op, og følg lidt med i virkeligheden, i stedet for at sidde bag pamperiets vippede persienner. Hvad rager det mig, at en russisk landbrugsmedhjælper, eller en bananplukker, er blevet behandlet dårligt, når der lige uden for døren står danske eksportchauffører, som bliver behandlet dårligt.
Her tænker jeg ikke kun på løn, men hvad med de daglige tyverier fra trailere, overfald, den stigende udflagning af biler, den stigende "indvandring" af illegale østchauffører, og accepten af bødekataloger mv.
Hvor er den faglige organisation??
Den er samme sted, som da det gik af helvede til for fiskerne og søfolkene, passivt siddende på deres røve.
[add:85]
Danmark var engang en fiskerination.
Danmark var engang en søfartsnation.
Danmark havde engang en stolt eksportvognpark."
Søren Holm Jensen
Vingemarken 8
9800 Hjørring