Trotters a/s er solgt
Danmarks største konsulentvirksomhed inden for transport af farligt gods og farlige stoffer, trotters a/s, er pr. 1. september overtaget af Bureau Veritas.
Med overtagelsen bliver trotters a/s en del af en global virksomhed med 26.000 medarbejdere i 140 lande.
»Vi er selvfølgelig glade for og stolte af, at én af verdens allerstørste virksomheder inden for kvalitet, miljø, arbejdsmiljø og social ansvarlighed sætter så stor pris på trotters a/s, at de ønsker at købe virksomheden,« siger administrerende direktør Poul Kraskow, trotters a/s.
»Ved at blive en del af Bureau Veritas har vi nu styrket vores muligheder for at fortsætte den meget positive udvikling, som virksomheden har oplevet i de sidste år. Både i Danmark og på internationalt niveau.«
One stop shopping
Også adm. direktør Søren Christensen, Bureau Veritas glæder sig over det nye familiemedlem:
»Med overtagelsen af trotters a/s kan vi nu også tilbyde rådgivning omkring farligt gods og farlige stoffer. Dermed har Bureau Veritas taget det første skridt i den strategiske udvidelse af vor ydelsespalette. Det handler om at kunne tilbyde virksomhederne ”One Stop Shopping” inden for kvalitet, miljø, arbejdsmiljø og sikkerhed.«
Direktør trapper ned
Parterne oplyser, at medarbejderne fortsætter på hovedkontoret i Kolding. Adm. direktør Poul Kraskow ønsker at nedtrappe sine aktiviteter frem mod sit otium, men han er forsat tilknyttet virksomheden som konsulent. Industrichef Peter Balleby, Bureau Veritas, vil overtage den daglige ledelse af trotters a/s.
Bureau Veritas er én af verdens største virksomheder inden for valideringsydelser af kvalitet, miljø, arbejdsmiljø, sikkerhed og social ansvarlighed. Virksomheden omsatte i 2006 for € 1,8 mia. (DKK 13,6 mia.). I Danmark er 107 medarbejdere tilknyttet kontorerne i København og Fredericia.
[add:4]
Direktørerne Poul Kraskow (t.v.) og Søren Christense