23948sdkhjf

Debat: Lad os stoppe mudderkastningen

Vognmand Bent E. Højhus, Ringkøbing har sendt et svar til Per Thuesen, som i en artikel onsdag i sidste uge opfordrede Bent E. Højhus til at brænde sine lønsedler, fordi de, ifølge Per Thuesen, ikke tåler dagens lys. Bent E. Højhus skriver:

"Vedrørende Per Thuesens udtalelse om vores lønsedler den 29 august.

Man kan jo næsten ikke andet end ryste på hovedet af Per Thuesen, når han udtaler sig om ting, han ikke ved noget om, men på den anden side, så tror jeg, manden kun taler med den forstand, han nu engang har, så det er måske bedst at fælde en tåre og tilgive ham.

Hvad med om Per Thuesen og hans slæng begyndte indefra, for der er ikke noget problem i såkaldte "lokumsaftaler", når de stykkes sammen inden for 3F. Jeg har eksempler på fastlønsaftaler til chauffører på kr. 24.000,00 pr. måned. Aftalen er indgået mellem en vognmand og 3F her i vores område, en aftale som ligger langt under den overenskomstmæssige løn, en aftale som er umulig for andre vognmænd at konkurrere imod.

Jeg har et forslag til Per Thuesen: hvad med om vi lægger dette mudderkastning på hylden en tid, og sammen, både chauffører, 3F, IA gruppen (hvis den stadig eksisterer) FDL, DTL, vognmænd osv. og ser på de problemer, der virkelig bekymrer ikke bare mig, men hele transportbranchen.

Danske chauffører er de bedste, ikke kun i Danmark, men i hele Europa, ingen tvivl om det. Det er bevist, at 20 procent af vores dygtige chauffører har et handicap, ikke alvorligt, de er bare ordblinde.

Vi mærker det ikke i dagligdagen, chaufførerne udfører deres arbejde til UG, men dette handicap kan med den nuværende lov betyde, at vores chauffører mister deres kørekort, ikke fordi de nødvendigvis har overtrådt kørehviletids- regler, men fordi de ikke har udfyldt skiven let læseligt, er det en fejl.

Og er der i en virksomhedskontrol, hvor myndighederne kan bede om at se mellem 25 og 50 skiver pr. chauffør, bare 6 skiver, der ikke er udfyldt letlæseligt, så ryger kørekortet.

Bødetaksterne oveni er fuldstændig vanvittige og stik imod, hvad loven siger - "Bøden skal være efter forseelsens art" står der højt og tydeligt i loven.

Er det så rimeligt at give bøder, der næsten kan få en chauffør og vognmand til at gå fra hus og hjem for sådanne bagateller?

Vi skal have fjernet det objektive ansvar, det skal kun gælde, når det er beviseligt, at en chauffør er tvunget til at bryde reglerne. Sker det fra speditørside, uden vognmandens vidende, skal det være speditøren, som hammeren falder på.

Den sidste retssikkerhed for chauffører og vognmænd har justistminister Lene Espersen lige fjernet, der er ikke længere i denne branche noget, der heder "uskyldig til det modsatte er bevist".

Stormødet i Frederica sidste år, som endte med, at vi besindede os og stolede på politikerne, når de lovede os lempelser af de helt tåbelige regler, er bare blevet til endnu flere stramninger mod vores brance.

Jeg håber naturligvis, at Per Thuesen er enig. Det er de ting der står øverst og som jeg synes vi sammen må protestere mod.

[add:86]

Jeg synes, vi alle skal holde den juleferie, som vi ikke fik sidste år. Lad os bare starte fra den 1. november i år, og kommer mine chauffører i blokader rundt omkring i landet, så er det ikke noget, jeg vil løfte en finger for at forhindre."

Bent E. Højhus
Islandsgade 11
6950 Ringkøbing

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14