Asfaltarbejde i rundkørsler
Da Vejdirektoratet forlængede Holbæk-motorvejen til Tuse, blev der etableret to nye rundkørsler på Ringstedvej (rute 57).
Rundkørslerne fordeler trafikken til og fra motorvejen ved frakørsel 19. De to rundkørsler skal nu have den sidste asfaltbelægning.
Arbejdet løber i weekenden 8. september kl. 16:00 til 10. september kl. 05:00.
Trafikanterne skal være opmærksomme på, at Ringstedvej (rute 57) under arbejdet vil være spærret i begge retninger mellem Omfartsvejen og Sasserupvej. Vejdirektoratet etablerer omkørsel via Sasserupvej og Søstrupvej.
Både til- og frakørslen til Holbæk-motorvejen vil være spærret. I stedet kan trafikanterne benytte frakørsel 18 eller 20.[add:15]