Dækfolk søges til ny afdeling
Super Dæk Service åbner en ny afdeling i Randers og søger nye medarbejdere på en ret utraditionel måde.
Fredag, lørdag og søndag i denne uge sender Super Dæk Service en bemandet tour-bus til parkeringspladsen ved Randers Storcenter.
I bussen kan man få job som afdelingsleder, værkfører, mekaniker eller dækmontør og dermed blive en del af den nye afdeling i Randers.
Derudover udlover Super Dæk også en findeløn til en værdi af max. 8000 kr. til de personer, der kan hjælpe med at finde de kommende medarbejdere.
Findelønnen gives, hvis en medarbejder ansættes efter et tip fra et af de mange mennesker, som Super Dæk forventer vil kigge forbi i løbet af weekenden.[add:15]