23948sdkhjf

Debat: Vognmænd finder sig i alt

Vognmand Kenneth Petersen, Toreby har sendt dette indlæg:

"Som selvkørende vognmand og flittig læser af, hvad der rører sig her på Lastbil Magasinets hjemmeside, kan jeg kun give Christian Jensen ret i, hvad han skriver.

Men hvad så med at se at komme igang med at få gjort noget ved alle de problemer, som der er her i vores branche, både som chauffør og vognmand.

Det hjælper ikke en døjt at bare blive ved med at skrive det ene indlæg efter det andet, uanset om det er om kørehviletider, bøder, osv.

Vi finder os i, at i det øjeblik, vi sætter os ind i vores biler og starter op - allerede der er vi dybt kriminelle.

Vi finder os i, at store danske speditører og vognmænd er storforbrugere af discount-vognmænd og -chauffører, henholdsvis ved at speditøren henter masser af billig arbejdskraft fra både Polen, Letland, Litauen, Rumænien, og som før omtalt her på siden og i bladet, også fra Makedonien, som ikke engang er medlem af EU, i form af vognmænd.

Store danske vognmænd flytter deres biler til udlandet, og kan af den grund, også bruge "RIGTIG BILLIG" arbejdskraft, i form af chauffører fra føromtalte lande.

Selv i kongeriget Danmark er der et hav af vognmænd, som laver "lokumsaftaler" med deres chauffører, og som omgås gældende overenskomst for erhvervet, på trods af at der i godsloven står "dansk overnskomst i dansk bil", og ikke mindst står der jo også i samme lov, at "man skal drive sin virksomhed efter god skik og vandel".

Ikke mindst finder vi os i, at politi og vores kære politikere ser igennem fingrene med, at udlændinge i lastbiler roligt kan køre med kæmpe overlæs, uden fartbegrænser, undlade at overholde overhalingsforbud, køre-hviletidsregler, og ikke mindst kan komme i gamle udslidte biler, der belaster miljø og omgivelser i stor stil.

Vi finder os i, at nu skal vi på vores nye biler bruge AD Blue, som giver en merudgift på ca. 50.000 kr. pr bil/år uden nogen form for kompensation i nedsat energiafgift eller co-afgift på indkøb af diesel.

Kort og godt: Hvor er vi vognmænd et dumt folkefærd. Vi kan ikke stå sammen og blive enige om en pind, vi ser ikke længere end til os selv: "Her hos mig går det jo meget godt."

Der er ingen, som tør og har nosser nok i bukserne til at tage sig sammen til at gøre noget.

[add:86]

Så den med de tomme hylder i supermarkedet vil vi aldrig opleve."

Vognmand
Kenneth Petersen
Åvænget 2
4891 Toreby L.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.085