23948sdkhjf

Chauffør udsat for landevejsrøvere

En 44-årig dansk lastbilchauffør har været udsat for et groft landevejsrøveri, hvor han bl.a. blev tvunget til at sluge nogle ukendte piller, skriver Jydske Vestkysten.

Røveriet foregik syd for Brørup kort før middag onsdag. Chaufføren, der er fra Toftlund, var på vej ad Ribevej i sydlig retning, da en bil med to personer overhalede ham og vinkede ham ind til siden.

Lastbilchaufføren drejede ind på en rasteplads mellem Brørup og Foldingbro, hvor de to personer truede ham med en kniv til at udlevere penge, dankort, tankkort og mobiltelefon.

Efterfølgende forsøgte chaufføren at flygte, men blev indhentet af røverne, der tvang ham til at sluge en håndfuld piller.

Efter at være en tur på sygehuset, blev chaufføren udskrevet, men han er stadig chokeret.

Mørkeblå bil

Herefter forsvandt røverne i en mørkeblå bil, enten en Skoda Felicia eller en Lada. Bilen manglede den bageste nummerplade.

Politiet i Ribe har udsendt dette signalement af de to røvere:

De er begge cirka 40 år og cirka 175 centimeter høje.

Den ene er almindelig af bygning med brunt, glat hår, et smalt ansigt, og han bar mørke, runde briller. Manden var iført en mørkeblå t-shirt med ukendt skrift samt blå jeans.

Den anden mand beskrives som kraftig af bygning med lyst, kort strithår og et rundt ansigt. Han bar mørke briller og var iført en lys t-shirt samt blå jeans.

[add:85]

Oplysninger til nærmeste politi.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062