”Vi forventer, at totalmarkedet vil være på godt 350.000 solgte GPS navigations-enheder i 2007.
Systemerne er ved at være allemandseje, og måske netop derfor, er det vigtigt at huske på, at virkeligheden på skærmen ikke er den samme som ude på den anden side af forruden.”
Det siger indkøbschef Christian Bruun, FairPoint A/S i Allerød, der blandt andet forhandler amerikansk fremstillet navigationsudstyr fra producenten Garmin, som med sit flagskib Garmin nüvi har fået topplaceringen i Forbrugerstyrelsens tests af 14 konkurrerende satellit-baserede GPS-systemer til landevejsbrug.