"Nu gider jeg ikke mere, sidst har en af mine chauffører stjålet for 60.000 kr. diesel, som han købte på mit oliekort og videresolgte. Manden havde ellers fået fri for at passe sin mor, der angiveligt skulle ligge i koma på Odense Universitetshospital, og det var bare løgn og opspind."
Det siger den nu måske forhenværende vognmand Tommy Bob Axelsen, Hørning, som fredag i den forgangne uge lukkede sit vognmandsfirma Vorregaard ApS, der blev omdøbt til "Afviklingsselskabet af 3. august 2007".