Udstilling af US trucks
I weekenden 11. – 12. august er der udstilling af amerikanske lastbiler i Erritsø ved Fredericia.
Det er vognmand Klaus Sørensen, Erritsø og Jan O. Motorsport, Middelfart, som står bag arrangementet.
Klaus Sørensen har selv en flot Peterbilt (Månedens lastbil i Lastbil Magasinet nr. 5-07), og det er chaufføren på dette køretøj, Willy ”Georgia Boy” Davidsen, der står for den praktiske del af arrangementet. Han oplyser, at der indtil nu er tilmeldt 15 amerikaner-lastbiler, og hertil kommer en række amerikanske personbiler og motorcykler.
Mr. President (Erik Bergen) står for den musikalske underholdning.
Udstillingen er åben lørdag den 11. august fra kl. 12 til 18 og søndag fra 10 til 16. Det foregår på vognmand Klaus Sørensens plads, Røde Banke 111 i Erritsø. Der er gratis adgang.
Folk med amerikanerbiler kan stadig nå at tilmelde sig hos Willy Davidsen på tlf. 25 58 30 15.[add:38]