Penge tilbage for at køre for stærkt
En check og en beklagelse fra politiet. Det er, hvad flere hundrede borgere, der er blevet dømt for at køre for stærkt i boligområder i Gladsaxe Kommune, kan se frem til, skriver Jyllands-Posten.
Det viser sig nemlig, at kommunen havde opsat zonetavler med en hastighedsbegrænsning på 40 km/t, der ikke var godkendte. Derfor skal Københavns Vestegns Politi nu genoptage behandlingen af 840 hastighedssager, hvor trafikanter er blevet dømt for at køre for stærkt.
15 bilister er uretmæssigt blevet frakendt kørekortet betinget, og de andre har betalt for store bøder, fordi de reelt måtte køre 50 km/t i områderne, hvor de blev snuppet i politiets fartkontrol.
[add:15]
De 840 bilister er blevet dømt for at køre for stærkt i perioden mellem 1. juli 2002 og 9. april 2003.