Betal prisen - så er der også vognmænd
Vognmand Christian Jensen, Asaa har sendt dette indlæg til debatten om Andreas Andresen og hjælpevognmændene:
"Jeg skal ikke kommentere den aktuelle situation og problem mellem Børge Andersen og AA, da det vist er mere end 20 år siden vi var en af de faste hjælpevognmænd hos AA.
Jeg vil dog være tilbøjelig til at holde med Børge Andersen i, at hvis man betaler prisen, så er der stadigvæk danske kvalitetsvognmænd at få.
I øvrigt må man da undres over, at det faktisk mere er reglen end undtagelsen,at så at sige alle de såkaldte "danske" vognmænd med biler i hundredevis på hvide plader og ikke danske chauffører, ikke får mere ud af de milde gaver, der iflg. deres egne oplysninger er indbefattet i det at skifte til hvide plader.
Det kan jo undre, når man fra en af disse såkaldte "fremtrædende danske vognmænd" kan høre, at besparelsen er i runde tal 100.000 d.kr. pr. bil, man har på hvide plader, og når man så har ca. 100 af dem, så ikke tjener mindst 10 millioner.
[add:4]
Ergo så må der vel mangle lidt købmandsskab, eller hvad ?
Men nu hjælper det jo nok, når nu de får en del af mauten refunderet og fremover skal betale mindre i olieafgift end vi danske vognmænd skal.
Eller skal kunderne også have de sidste slanter? Og så ellers regne med, at de stadigvæk kan hente det manglende hos den selvkørende eller fra en chauffør/vognmand endnu længere væk fra, end hvad vi kender til i dag."
Christian Jensen
Gerå Engvej 65
9340 Asaa