23948sdkhjf

Afklaring om Femern-bro i næste uge

Afklaringen på, hvorvidt der kommer en fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland, kommer sandsynligvis i næste uge.

Det slog transportminister Flemming Hansen (K) i går fast i et samråd med Folketingets Trafikudvalg.

"Det kan da være, at der går to-tre dage ind i juli, men det vil jeg være ked af. Deadline for en ansøgning til EU er den 10. juli, og vi skal også nå at skrive ansøgningen," sagde Flemming Hansen, der også satte procenter på sandsynligheden for, at Danmark og Tyskland når til enighed om en aftale:

"Muligheden for en bro er nok 60-40. Det er mere plus end minus, men jeg glæder mig til, at forhandlingerne er slut. Så kan jeg kommer til at sove om natten igen," sagde han, ifølge Ritzau.

Samrådet viste, at en af de store knaster i de afgørende forhandlinger er, hvordan landanlæggene skal placeres i aftalen. Den danske minister slog fast, at Danmark under ingen omstændigheder hæfter for tyske landanlæg.[add:86]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062