Nyt produkt fra Thermo King
Knud Hansen A/S, der siden 1962 har haft forhandlingen af Thermo King transportkøleanlæg, lancerer i samarbejde med Thermo King et nyt produkt til overvågning, styring og kontrol af køletrailere udstyret med Thermo King. Produktet hedder TracKing.
»TracKing er et brugervenligt web baseret GSM/GPRS system, som giver kunden mulighed for at overvåge og styre alle sine enheder, uanset hvor og hvornår,« udtaler kommunikationschef Michael Gadegaard fra Knud Hansen.
TracKing er fuld integreret med kølemaskinen via kølemaskinens intelligens fx Cargowatch, DAS eller TKDL datalogger og giver således adgang til en række interessante data.
Temperaturer samt alarmer fra kølemaskinen modtages løbende via det brugervenlige website og giver således mulighed for, at disponenten øjeblikkeligt kan reagere på eventuelle fejl og derved undgå at godset bliver beskadiget.
Download af køledata
Download af køledata foretages via Internettet og kan via systemet analyseres og sendes videre som dokumentation. Netop muligheden for at downloade køledata, mens traileren er på farten, betyder, at stilstandstimer, kabler og software i forbindelse hermed er fjernet.
[add:76]TracKing kan sammen med Thermo King SL-400 og SR-2 Controller åbne op for, at kunden kan ændre setpunkt, nulstille alarmer, starte defrost og kontrollere brændstof niveauet via Internettet.
Dette er mere eller mindre revolutionerende, og Knud Hansen foretager i øjeblikket en række undersøgelser og tests, inden der åbnes op for denne mulighed.