23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Lastbil Magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.

Jens vandt fjerde runde

Den 26-årige lastbilchauffør Jens Aarøe fra Agerskov i Sønderjylland har vundet den fjerde af seks regionale finaler i Scanias landsdækkende chaufførkonkurrence "Young European Truck Driver 2007", der fokuserer på trafiksikker og miljørigtig kørsel med lastbil.

Jens Aarøe, der til daglig kører distributionskørsel med blandt andet mælk i Sønderjylland, vandt konkurrencen foran den 32-årige chauffør John B. Thomsen fra Kibæk ved Herning og den 26-årige chauffør Henrik Tilgaard fra Gram.

Det skete i weekenden på Køreteknisk Anlæg i Fredericia, hvor i alt 12 unge lastbilchauffører via en teorirunde om bl.a. færdselsregler, lastbilteknik, surringsteknik, førstehjælp, køre/hviletids-bestemmelser m.m. havde kvalificeret sig til konkurrencen i sikker og økonomisk kørsel med lastbil.

På det køretekniske anlæg i Fredericia ventede der deltagerne endnu en teoriprøve efterfulgt af manøvrekørsel på en vanskelig "forhindringsbane" samt økonomikørsel i normal trafik med fuldt lastede vogntog på 40 tons totalvægt.

Finale på Lastbil Show

Som nr. 1 og 2 i konkurrencen i Fredericia har Jens Aarøe og John B. Thomsen begge kvalificeret sig til den danske finale i Scania "Young European Truck Driver 2007", der afvikles på Lastbil Show 2007 i Karup ved Herning i slutningen af juni.

[add:86]Her skal chaufførerne møde de bedste chauffører fra de øvrige fem regionale konkurrencer, der afvikles hos de danske Scania-forhandlere i løbet af maj og juni.

Vinderen af den danske finale kvalificerer sig til den internationale finale, som afvikles på Scania-fabrikken i Sverige til september.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.047|instance-web01