Nyansættelser hos COMLOG
COMLOG A/S i Aabybro, som udvikler og markedsfører flådestyringssystemer til transport- og logistikbranchen, ekspanderer kraftigt i øjeblikket.
Det har medført, at medarbejderstaben er blevet udvidet med en Nordic Sales Director og en Projekt Manager.
Søren Als
, 38 år, er ansat som Nordic Sales Director. Han vil indgå i virksomhedens ledergruppe og varetage det overordnede ansvar for firmaets skandinaviske salgsafdeling og videreudviklingen heraf.
Han har over 15 års erfaring inden for salg og ledelse og kommer fra en stilling som salgschef i Siemens VDO Automotive, hvor han havde ansvaret for Siemens autorelaterede projekter.
[pic:11294]
Morten Haunstrup
, 36 år, er ansat som Projekt Manager og skal varetage implementerings-processen, kurser og uddannelse hos kunderne.
Morten Haunstrup har en bred erfaring netop med implementering af løsninger og uddannelse. Han kommer fra en stilling som key account manager hos AVS Danmark og har tidligere været projekt manager hos Migatronic Automation.