23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Lastbil Magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.

Lars er klar til finalen

Den 29-årige lastbilchauffør Lars Jørgensen fra Hundested har netop vundet den anden runde af Scanias ”Young European Truck Driver 2007” chaufførkonkurrence.

Lars Jørgensen, der til daglig kører en 4-akslet kranbil for vognmand Leif Olsen i Frederiksværk, vandt foran den 21-årige chauffør Tommy Dan Frederiksen fra Jægerspris og den 29-årige vognmand og chauffør Michael Thrane Larsen fra Kirke Eskildstrup.

12 deltagere

Konkurrencen fandt sted hos aut. Scania-forhandler Scania Biler A/S i Frederikssund, hvor i alt 12 unge lastbilchauffører havde kvalificeret sig til konkurrencen i sikker og økonomisk kørsel med lastbil via en teorirunde med spørgsmål om bl.a. færdselsregler, lastbilteknik, surringsteknik, køre/hviletids-bestemmelser m.m.

På Scania Bilers anlæg i Frederikssund ventede der deltagerne endnu en teoriprøve efterfulgt af manøvrekørsel på en vanskelig "forhindringsbane" samt økonomikørsel i normal trafik med fuldt lastede sættevogntog på 40 tons totalvægt.

[add:57]

De to bedste i finalen

Som nr. 1 og 2 i konkurrencen hos Scania Biler har Lars Jørgensen og Tommy Dan Frederiksen begge kvalificeret sig til den danske finale i Scania "Young European Truck Driver 2007", mens Michael Thrane Larsen er reserve i finalen, der afvikles på Lastbil Show 2007 i Karup ved Herning i slutningen af juni.

Her skal chaufførerne møde de bedste chauffører fra de øvrige fem regionale konkurrencer, der afvikles rundt omkring hos de danske Scania-forhandlere de kommende måneder.

Vinderen af den danske finale går videre til den internationale finale, som afvikles til september på Scania-fabrikken i Sverige.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.156|instance-web04