Miljøstøtte skal være ens for alle
»Jeg beder vore danske politikere om at indføre samme miljøordninger som i Tyskland, og vi anmoder om, at sagen tages op i EU. Vi vil gerne være med til at gavne miljøet, men miljøstøtte skal være ens for alle i EU, understreger han,« siger ITD’s formand, direktør Mogens Therkelsen, Padborg.
Baggrunden for ITD’s krav er, at Tyskland nu – næsten tre år efter starten på den tyske motorvejsafgift for lastbiler – vil gennemføre en stigning i mauten med 8,25 øre (9 procent) for alle lastbiler på de tyske motorveje, svarende til en stigning på ca. 40 millioner kroner for danske lastbiler.
Godkendt af EU
Samtidig kompenseres tyske vognmænd for forhøjelserne med 250 millioner euro. Den tyske vægtafgift nedsættes, og man indfører en miljøstøtteordning til tyske vognmænd, der investerer i miljøvenlige lastbiler. Ordningen er allerede godkendt af EU-Kommissionen. Samlet set får tyske transportvirksomheder en kvart milliard euro, knap to milliarder kroner, i direkte støtte.
[add:84]»Danske vognmænd kommer reelt til at betale til deres tyske kolleger for at køre i Tyskland,« siger Mogens Therkelsen. »Og det er hverken rimeligt eller foreneligt med gældende regler om lige konkurrence i det Indre marked.«