23948sdkhjf

AdBlue i tanken og på ladet

Kemivirksomheden Yara Industrial A/S i Fredericia har fået leveret en ny Volvo FM 400 8x2/6 med Euro 5 motor.

Lastbilen anvender AdBlue og skal distribuere industrigasser, kemikalier og AdBlue til en bred vifte af kunder i Danmark.

Af hensyn til produkterne på ladet valgte man en presenningsopbygning. Yara kører bl.a. gasser til hospitalsvæsnet. Opbygningen er udformet således, at chaufføren hurtigt kan skyde presenningen og dens skelet af stænger helt frem til forsmækken eller helt tilbage på laddet.

Kører i toholdsskift

Godset er effektivt sikret ved, at man har surringsskinner i bunden af ladet i hele dets længde. Bilen kører i toholdsskift og uanset om af- og pålæsning sker i aftentimerne, kan chaufføren forsvarligt udføre sit surringsarbejde, idet lastbilen er udstyret med arbejdslys for og bag, ved kranen og på siderne.

[pic:11196]Chaufførerne i Yara har været med i dialogen om lastbilens udformning og specifikationer. De arbejder i det daglige med transportlogistik og har lastbilen som arbejdsredskab, og ved hvor tingene kan forbedres, fortæller speditionschef Jørn Larsen, Yara.

Den nye lastbil skal udover AdBlue også køre med industrigasser, medicinske gaser og kemikalier til blandt andet gartnerier, minkfarme, industrivirksomheder, hospitaler, bryggerier og landbrug.

Den nye Volvo er leveret af Autohuset Vestergaard A/S i Kolding.[add:38]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062