Får danske vognmænd også lettelser?
Onsdagens artikel "Lettelser for tyske vognmænd" (for 150 mio. Euro, red.) har affødt dette indlæg fra vognmand Christian Jensen, Asaa:
"Jamen, dertil er der vel kun at sige, at danske politikere/organisationer, der hænger i skørterne på samme, har fyldt os med direkte usandheder.
Når de har været forespurgt om problemet (og det har de været mange gange), så har svaret altid været, at det kunne man ikke umiddelbart gøre. Der var både det ene og det andet forhold, der skulle tages hensyn til.
Nu viser det sig jo bare, at Tyskland kan gøre det, når de vil. Vil Danmark også, eller har skatteministeren allerede opfundet en ny undskyldning for ikke at give danske vognmænd og danske chauffører en fortjent håndsrækning.
[add:13]
Jeg tror skatteministerens /finansministerens afhængihedsforhold til provenuet er større end viljen til at hjælpe det danske vognmandserhverv.
Christian Jensen
Gerå Engvej 65
9340 Asaa